Hej Alexander
Mange tak skal du have – dejligt at siden også kan gøre gavn for andre
Når du har chilier i vindueskarmen, skal du regne med at de giver frugt 1 gang på en sommer. Så kan du vælge at gemme dem henover vinteren og de vil give frugter igen næste år. Planter som har været gemt fra året før har et forspring i forhold til de nysåede – og du vil kunne få frugter tidligere næste år.
Når man gemmer sine chiliplanter, bliver de mindre pæne om vinteren. De taber alle bladene og ligner noget der er løgn. Her kan man klippe dem ned og beskære rødderne, så planterne kan gemmes i et ‘hjørne’ af vindueskarmen, indtil det bliver lysere udenfor igen.
Inde på siden http://www.chilifan.dk ligger der en masse info om at overvintre – bare søg på ‘overvintring’.
Hvis man bruger kunstigt lys har man andre muligheder – men det lyder ikke som om du bruger det lige nu. Så kan man starte planterne op noget før eks sidst på efteråret – og få frugter allerede nu her omkring maj på de første. De planter kan godt nå at give igen senere på sommeren.
Chiliplanter kan principielt leve i rigtig mange år hvis man passer på dem – og bliver flottere og flottere hvert år.
Gav det mening?
Held og lykke med sæsonen – og skriv endelig igen hvis jeg kan hjælpe med noget (det gælder selvfølgelig også jer andre der læser med).